• ···
Suede x 2

Beauty Stuff

Jeg har fået fyldt lidt op af dulle grej, da jeg lige har haft en indkøbsliste over uundværlige ting sendt med mine forældre til New York, og så har jeg også fået lidt nye spændende produkter tilsendt, som jeg har afprøvet.

Fra øverst venstre:

Benefit Confessions of a Concealaholic – jeg elsker Benefit’s produkter og ikke mindst deres altid fine, lidt retro indpakninger, og dette sæt med prøver på deres forskellige concealere var ikke til at stå for!

Elisabeth Gierus Organic Lip Balm – dejlig fugtende og svagt peach-farvet lip balm, fordi det er rart, at et produkt, man påfører på læberne mange gange i løbet af dagen, er økologisk!

Eve Lom Cleanser – en fantastisk prisvindende rensecreme og kaldt den bedste i verden af Vogue! Fjerner al snavs og makeup med en medfølgende speciel klud.

Smashbox Halo Hydrating Perfecting Powder – en anti-aging pudder der skulle mindske rynker og fine linjer.

Ricky’s NYC Bobby Pins – Ricky’s NYC er den mest fantastiske butik i New York fyldt med skønhedsprodukter, redskaber, parykker og kunstige øjenvipper mm. Jeg kan ikke leve uden de små korte hårnåle derfra, der er perfekte til at holde styr på små hårtotter og aldrig stritter ud gennem håret, som de lange ofte gør.

Bare Escentuals Buxom Lipgloss i farven Bunny – lipgloss der gør læberne store og fyldige og har en super lækker konsistens der ikke klistrer.

Anastasia Brow Wiz – Jeg har engang overplukket mine og samtidig er de ret lyse i forhold til mit (normalt mørke) hår, og derfor har jeg brug for lidt hjælp til at fylde dem ud. Her er Anastasia dronningen af øjebryn og laver de bedste produkter dertil, i farver der er super klædelige. Denne pen har en meget tynd spids, der kan lave hårfine streger, hvor der måtte mangle lidt.

Benefit Bad Gal Lash – jeg har sagt det før og siger det gerne igen: den aller bedste mascara til at give super lange og tætte vipper!

Youngblood Luminous Creme Blush i farven Pink Cashmere – ny creme blush der let påføres kinderne og giver en sund kulør. (Den er også fin på læberne.)

Youngblood Mineral Primer – super god primer der udglatter huden før mineral foundation og sørger for at hele makeuppen holder længere.

Anastasia Clear Brow Gel – endnu et super Anastasia produkt: en klar gel, der former brynene og holder dem på plads.

Youngblood Mighty Shiny Lip Gel i farven Unveiled – ny lipgloss fra Youngblood i lækker transparent koral pink nuance.

 

I have been stocking up on some of my favourite beauty products since my parents went to New York and was able to buy some of them for me. And I have also received some great new products that I have been trying out.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Suede x 2