Memories//37

Det her indlæg kommer af uforklarlige grunde til at handle meget om mad, da jeg opdagede, at mad indgik på næsten alle de fotos, jeg havde liggende til denne kategori. Men der er nu bare noget over det, at sidde ude og spise på en cafe en lun sommeraften med gode venner, der ikke overgåes af meget. Men så kan I da se nogle af mine favoritsteder! Jeg har også stadig lidt New York halløj tilbage til jer, men gemmer det lige lidt, så der ikke går for meget New York i den hele tiden.

Memories 37-21+2) Toldboden ligger tæt på hvor jeg bor, og er et sommer favoritsted! Frisk havluft, musik og god mad er en klar vinder og jeg er her lidt for tit, om det bare er til et glas rosé i liggestolene, den store weekendbrunch eller en fredagaften med fish’n’chips. Sidstnævnte var tilfældet da jeg havde den bedste aften i det bedste selskab i form af Louise, Katrine, Mie, Tine og Christina, og vi sludrede og sladrede til aften blev til nat. Apropos dette har jeg har hørt nogen undre sig over, hvorfor vi ses en del på tværs af bloggene, men vi forstår jo om nogen hinanden og kan få lov at tale om blog issues som ens andre veninder/kærester kun kan holde ud at høre på i mere end ti minutter af gangen, så det er så dejligt at kunne vende alle mulige ting med dem. Ikke at vi ikke taler om andet end blogs, det gør vi bestemt også, men muligheden er der.

Memories 37-33) Ravage på Kongens Nytorv er også en ofte besøgt favorit. Det er altid lidt svært at finde plads, men når man først sidder plantet med byens bedste pommesfritter og udsigt til et miks af turister og Københavner, så er alt godt.

4) Jeg har før nævnt det, og jeg nævner det gerne igen. Jeg elsker tapas! Til daglig prøver jeg at undgå for mange kulhydrater og især i form af hvidt brød, men der er nu ikke noget som flutes med manchego ost – mums! Og Tapa del Toro i Torvehallerne er altid leverandør i dette.

Memories 37-45) Taxa på Nørrebro’s hyggetallerken er lidt mere kulhydrat venlig og fyldt med lækre sager – helt klart et besøg værdigt.

6) Sidst men ikke mindst, er jeg vild med når Rikke May invitere på skøn sommermiddag – desværre har hun ikke restaurant endnu haha, men hvem ved… Memories 37-17) Min sommerhat, solcremen og jeg, har også været en tur i sommerhusland og nydt livet i en hængekøje, cyklet lange ture, og spist friskfangede rødspætter og rejer (se nu fik jeg lige sneget det der mad ind igen tsk tsk…)

8) Lidt motion skal der til, og jeg er bare bedst til sportsgrene, hvor jeg ikke har tid at tænke på alt muligt andet imens. Derfor er fx yoga og jeg ikke bedste venner – så ligger jeg bare og tænker på, hvad jeg skal lave indlæg om på bloggen, om jeg skal købe blusen i rød eller grøn, hvad jeg skal spise bagefter (ups) osv. osv. – you get the point! Derfor er fx tennis rigtig godt, for der glemmer jeg at tænke og kan bare blive ved at spille i timevis. (At jeg så blev for ivrig og forstuvede min fod, taler vi ikke om!)Memories 37-59+10) Lidt beauty dulletid har også været på programmet – Gosh holdt lancering af en række nye produkter, bl.a. disse gode lipgloss derfra, er ligner små neglelak i alverdens fine nuancer. Og så holdt L’oréal lancering af deres nye pink serie Skin Perfection på D’Angleterre med selvfølgelig pink tema!

Memories //36

Hold nu op hvor denne weekend er fløjet afsted – var til bryllup i går og barnedåb i dag! Så kunne godt lige bruge en ekstra fridag, men heldigvis er der jo snart lidt helligdage igen. Men jeg synes der er pænt fart på i øjeblikket med events både på arbejde og i privatlivet, men jeg elsker det, dog får jeg altid så dårlig samvittighed når det går ud over bloggen… men I må følge med på Instagram hvis det er – der er jeg bedre til lige at få opdateret regelmæssigt. Men dem af jer der ikke følger der, kan se lidt af hvad jeg har bedrevet her:
Insta 36-21) Var så ærgerlig over at jeg ikke havde fået Justin Timberlake koncertbiletter, men lige pludselig blev der sat ekstra til salg, som min kære mand hapsede til mig, så jeg også kunne komme ind og shake til “Sexy Back”.

2) Min bedste veninde (desværre ikke med på foto) holdt fødselsdag for en hel flok af os piger på PS Bar og Grill, og efter en lidt turbulent start med en crazy mand der angreb mig på gaden, blev det heldigvis en god aften med dans hele natten på Sunday.
Insta 36-3

3+4) En af de bedste ting ved det gode vejr er altid de medfølgende lange lyse aftener, hvor jeg elsker at være ude – grille, spise (store) is, eller hænge ud med et glas vin på fx Toldboden, Torvehallerne eller ovre på Papirøen til Copenhagen Street Food .
Insta 36-45) Det er vidst ingen hemmelighed, at jeg elsker brunch! Og selvom jeg snart har spist på de fleste gode Københavner brunchsteder, er der heldigvis stadig plads til nye oplevelser, og det var hvad Marchal på D’Angleterre bød på! En vandvittig lækker brunchbuffet med alt fra østers (de bedste jeg til dato har smagt!), klassikere som pølser, oste og diverse varme retter til frugt og kager. Dog synes jeg maden er væsentlig bedre end kagerne. Ikke at de ikke er gode, men maden var bare mere ekseptionel.

6) Når man som jeg ofte spiser ude og er til events, må der jo forbrændes lidt for at få plads på madkontoen, og det foregår for mit vedkomne på tennisbanen i øjeblikket! Men jeg skal godt nok lige have pudset mit spil lidt af – for som min mand så charmerende konstaterede, var jeg da sjovere at spille med end en mur… Ih tusind tak skat!!!
Insta 36-17+8) På mit arbejde har vi haft travlt med vores skønhedsmærker, og bl.a. afholdt et Yves Rocher presseevent på Orangeriet og et Exuviance event hos de søde piger på deres klinik!
Insta 36-5

9) Så var der da også lige en pressedag på Presskontakterna for alle vores mærker, der skulle arrangeres og afholdes…

10) Og ikke mindste Elle Style Awards – Jeg synes, Rikkes foto af Cathrine, der agerer fotograf for Louise og jeg, er ret sjovt! Fotogale bloggere in action!!

Memories //35

Det er vist blevet tid til et par billeder fra min hverdag, til alle jer der ikke også følger med på Insta:
Insta 35-11) Jeg har hængt ud med mine skønne fellow Looklab chicks RikkeMay, Lily og Louise! 2) Og ikke mindst X-Looklab chicks AC og Tine samt søde Cathrine, der fejrede deres nye bloghjem med en ordentlig fest under modeugen!
Insta 35-53) Jeg har slet ikke fået vist jer mit nye Hermès armbånd i mintgrønt, som jeg fik i julegave af min mand! Det passer så perfekt sammen med det mørkegrønne jeg havde i forvejen. 4) Et nyt årstal på kalenderen er jo som bekendt også lig med nye træningsmål, og for at hjælpe motivationen lidt på vej, har jeg indkøbt lidt Adidas by Stella McCartney leopletter? så bliver det hele lidt sjovere? eller noget?
Insta 35-45+6) Et af de smukkeste lokaler i København må være Nimbs, og her har jeg nydt en cocktail (eller to), og et af de festligste steder at spise middag med venner er på PS Bar og Grill, hvor jeg var sidste weekend med Lily! Både mad, cocktails og stemning var helt i top!
Insta 35-27) Eftersom jeg elsker at lave mad og afprøve nye rette, kastede jeg mig ud i miso suppe med edamame og kylling for nyligt. Det var egentlig ret nemt at lave og smagte ganske godt og sundt. 8) Vin for dummies – pakket ind i pæn lyserød bog. Prøver at blive lidt klogere, så jeg ikke altid vælger vin ud fra hvilken etiket der er pænest (en klassisk kvindeting at gøre står der i bogen!)
Insta 35-39) Har en sød mand der husker dage som Valentines Dag! (Eller fedter for et eller andet?) 10) Og for at blive i romance changeren var vi til Michael Bublé koncert den anden dag. Faktisk ret godt selvom det ikke er noget, jeg plejer at høre så meget af. Og helt fantastisk imponerende var hans opvarmningsgruppe Naturally 7 – der sang alle lyde og “musikinstrumenter” selv.
Insta 35-711+12) I går var jeg til det lækreste chokolade event på Hotel Chocolat for at se (og smage!) deres nye påskekollektion! Rimelig svært at holde figuren med alle de lækre sager der altid lokkes med til events? Men så er det jo godt, at jeg har mit leotræningstøj, høhø…
Insta 35-613) På arbejdsfronten har jeg haft super travlt med spændende nye opgaver, og så er et bare verdens “farligste” arbejdsplads, da man altid bliver fristet af nye ting såsom disse skønne Zadig & Voltaire støvler? av av av? 14) Men det er så også verdens sjoveste arbejdsplads, som i dag hvor jeg fik besøg af Lene Nystrøm – og jeg blev 16 år og Aqua fan igen, og MÅTTE få taget et billede med hende!

 

Memories //34

Det bliver ikke til helt så mange outfitbilleder for tiden med det stormvejr, men så får i lidt stemningsfotos fra Instagram mm. her. Og jeg har skam også fundet vinderen af den første adventskonkurrence – bare se med nedenunder…Insta 34-1
1) Som lovet vinderen af det skønne Exuviance sæt – vinderen blev Lærke! Tillykke og jeg har sendt dig en mail!)
2) Et lille tilbageblik på November, hvor jeg var til DMA og lyttede til god og glad popmusik og skrigende piger. Via mit arbejde havde vi lånt tøj ud til flere af kunstnerne, så det var lidt sjovt at se det i brug.Insta 34-2
3+4) Jeg kom til at shoppe nye Alexander Wang stiletter og en festlig Zadig & Voltaire taske, der matcher mine guldsmykker, og jeg flashede hele molevitten på nyåbnede Kul i kødbyen, som desværre var lidt en blandet fornøjelse. Selve restauranten er super cool, og jeg var fyldt med forventninger, og ville ønske jeg kunne rose stedet, men desværre blev vi syge af at spise der, så det foranlediger ikke ligefrem til den bedste anbefaling – I skal i hvert fald styre udenom jomfruhummeren!!!Insta 34-3
5+6) Jeg elsker Alterna’s hårprodukter, og da jeg blev inviteret til at overvære deres kreative direktør Michael Shaun Corby vise, hvordan han til dagligt sætter hår på Hollywood stjernerne, var jeg ikke sen til at takke ja, og jeg gik hjem med masser af god inspiration.Insta 34-4
7) Jeg var på dinnerdate med disse to søde piger på Tire Bouchon som nu vi er ved “madanmeldelserne”, er lækker autentisk fransk mad, hvis I ikke kender den. 8) Jeg var også på date med denne lille minifyr aka min bedste venindes søn – er han ikke bare for cute?!Insta 34-5
8) Jeg kiggede lidt på solbriller til et Luxottica arrangement og blev lidt lun på disse fine Dolce & Gabbana af slagsen – man kan næsten se sig selv køre rundt bag på en Vespa med et tørklæde om håret og disse på haha… 9) Og for at blive i mit Dolce & Gabbana eventyr, kunne man også lige have haft denne kjole på dertil – men den stammer nu fra sidste weekends julefrokost og bytur på Sunday, hvor jeg havde bestemt mig for at være Lady in Red for en aften!!Insta 34-610) Sidst men ikke mindst har jeg fået julepyntet derhjemme, og i år står den på svagt rosa og sølv pynt. 11) Og et eller andet skal man jo lave når Bodil hærger Danmark, så jeg var produktiv og fik bagt kager og lavet konfekt. (Nu er problemet bare hvem der dog skal spise det alt sammen…)

Memories //33

Jeg kom i tanke om, at det er vildt længe siden, jeg har delt disse små memories med jer. De ligger jo også på Instagram, men det er jo langt fra jer alle der følger mig der, så nu få I lidt her istedet. Bl.a. har der været gang i en del pressedage  og andre sjove events.Insta 33-2
1+2) Sephora præsenterede deres og deres brands vinternyheder på Manzel, og der var mange spændende nyheder som snart kommer på bloggen.Insta 33-1
3) Funda’s kæreste holdt lancering af hans nye bureau, og jeg sippede drinks med hende og søde Sarah og Lily. 4) Hvis I ikke har prøvet at spise på Pluto enndu, kan det klart anbefales – især deres kammuslinger er sååå gode!Insta 33-3
5+6) Pandora holdt et hyggeligt evnet i deres butik på strøget, og jeg fik en fantastisk håndmassage af de dygtige piger fra Beauty Avenue sammen med Emilie. En genial idé så vi kunne have bløde, lækre hænder at prøve smykker på.Insta 33-4
7) Da Medina lancerede sit samarbejde med Gosh på Nimb, gav hun også en lille intim koncert (som jeg fik optaget UDEN lyd på min Iphone…) 8) Var til pigemiddag med veninderne og findes der en bedre kombination end tapas og champagne…Insta 33-5
9+10) Jeg afholdte pressedag på Presskontakterna sidste torsdag, og havde bestilt instagram-venlige cupcakes til modefolket :) Og efterfølgende kunne jeg fejre en veloverstået, travl dag sammen med Louise.Insta 33-611+12) Sidste uge var jeg også inviteret til The Frenzy Bingo Show, som var et cool, anderledes event arrangeret af Microsoft i et gammelt teater ved Christiansborg, komplet med bingo med Uffe Holm som vært, eksotisk optræden importeret fra Ibiza (min telefon døde desværre, så I må nøjes med et artigt billede af pianisten) og lirekassemænd. Jeg vandt desværre ikke noget, men fik festet lidt med kæresten og Louise og hendes mand.

Older posts