• ···
Grey Drapey Dress

Karma

I sidste uge var jeg inviteret på restaurant Karma Sushi gennem Restaurant 2 Night, der er et site med tilbud på spiseoplevelser. Lad mig bare sige, at jeg svarede pænt hurtigt tilbage på det tilbud, for jeg ELSKER sushi! Så meget at da jeg boede i New York, tror jeg seriøst, at jeg spiste sushi 4-5 gange om ugen, da det er væsentligt billigere der end herhjemme.ll karma 1
Jeg havde faktisk ikke været på Karma Sushi før, men havde godt lagt mærke til restauranten, der også har en filial bag D’Angleterre (Karma Fudaraku). Karma Sushi ligger bag det Kongelige Teater og Nyhavn, og er en hyggelig og intim restaurant.
Vi startede ud med en gang Edamame og en Tempura salat med tempura reje, chilicreme og teriyaki sirup, som var sindsyg lækker – crunchy og spicy på samme tid, så er jeg altså solgt!
ll karma 2Derefter fik vi en sushi menu, med mange blandede nigiri, futomaki og uramaki. Alle stykker var rigtig flot lavede, og der var virkelig kræset om detaljerne med farverne på fisken, flere slags toppings og mange forskellige fine smagsindtryk, som jeg synes, er det, der skal til for at adskille sig fra “almindelig” sushi.ll karma 3
Min date og jeg var begge meget begejstret for maden, og betjenigen var også rigtig venlig og opmærksom, så det er helt klar et anbefalesværdigt sted. Jeg skal i hvert fald derhen igen efter den Tempura salat!!

1 kommentar

  • Stine

    Hvor ser det lækkert ud! Jeg er lige vendt hjem efter 4 måneder i USA, hvor jeg ofte også spiste sushi flere gange om ugen. Billigt og lækkert. Savner allerede at kunne smutte ud og hente sushi til billigere penge end herhjemme :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Grey Drapey Dress