Memories //14

Rhubarb, White Chocolate & Meringue dessert

Jeg har aldrig lagt madopskrifter op herinde før, da det jo er en modeblog, men når det er sagt, så går jeg nok næste lige så meget op i mad, som jeg gør i mode. (Argh ikke helt, men tæt på haha…) Men jeg har tit været ved at ligge noget op, og jeg har også haft leget med tanken om en seperat madblog, men det er også lige med at finde tid til det… Anyway nu tænkte jeg, at jeg ville forsøge mig med en enkel opskrift på en ret god dessert, og så se hvad I synes om det? I må meget gerne kommentere på, om I gider støde på en enkel opskrift en gang imellem, eller om det bliver for rodet? Men her kommer i hvert fald opskriften. Det er en sød og frisk dessert, jeg har fået serveret af en kok engang, og så har jeg prøvet at efterskabe den.

SONY DSCRabarbersorbet med hvid chokolademousse og ingefærmarengs:

Rabarbersorbet:
300 g rabarber
1,75 dl vand
1/4 spsk citronsaft
2 dl sukker
1 stang vanille (flækket, marven skrabes ud)
½ pasteuriseret æggehvide
10g flormelis

Rabarber dessert 4Bland sukker, vand og citronsaft, vanille i en gryde. Varm langsomt til sukkeret opløses, og skru så op for varmen til blandingen koger. Rabarber vaskes imens og snittes fint. Tilføj rabarberne og lad dem koge til rabarberne er kogt ud (ca. 10 min). Blend blandingen til den er jævn.

Rabarber dessert 5Blandingen skal nu fryses, og har man en ismaskine er denne del super let. Blandingen skal være afkølet godt inden i køleskab, og køres så på maskinen til konsistensen er lækker. Har man ikke en ismaskine, putter man blandingen i en flad beholder, og stiller den i fryseren med det samme. Efter ca en time tager man isen ud og rører i den til den er suppeagtig igen. Dette gentages et par gange til isen ligner fin grødis.

Imens piskes æggehvider piskes meget stive og flormelis blandes i og piskes videre til en marengsagtigt konsistens. ??Dette røres i den halvfrosne ismasse, hvorpå isen fryses færdig i fryseren, uanset om den er lavet med ismaskine eller uden.

 

Hvid chokolademousse:
185 g hvid chokolade
1,5 (1 bæger) pasteuriserede æggehvider
1½ spsk flormelis
1,5 dl piskefløde.

Rabarber dessert 2Hak den hvide chokolade i mindre stykker og smelt den i en skål over vandbad ved svag varme. Afkøl den hvide chokolade en smule. Pisk æggehviderne stive og tilsæt flormelis mens der piskes. Pisk fløden til skum og vend det forsigtigt i den smeltede hvide chokolade. Til sidst vendes moussen sammen med de stiftpiskede æggehvider.?? Hæld moussen i en skål og sæt den i køleskabet min. 3 timer.

 

Ingefærmarengs:
1,5 æggehvider
1 1/4dl sukker
1 spsk. hakket ingefær (minced ginger på glas – ved frisk bruges mindre)

Rabarber dessert 3Pisk æggehviderne luftige, men ikke helt stive. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen, mens du forsat pisker, til marengsmassen er sej og helt stiv. Kom ingefær i, og sprøjt små ?kys? ud på et stykke bagepapir med en sprøjtepose og tylle (eller pose med afklippet hjørne, hvis du ikke har en sprøjtepose). Bag marengsene ved 130° (ikke varmluft) i ca. 30 minutter. Sluk derefter ovnen, og lad marengsene køle af i ovnen med ovndøren åben.

 

Råsyltede rabarber: (kan udelades)
Tag en lille rabarber og skræl den i tynde lange strimeler. Kom 3 spsk. honning og 3 spak. vand i en lille gryde og giv det et opkog. Tag det af varmen og smag til med en smule citronsaft. Afkøl marianden. Kom rabarber i en lille skål og hæld marinaden over. Sæt det i køleskabet og lad det trække. Ryst glasset lidt undervejs.

Bagte rabarber: (kan udelades)
Skær et par rabarberstilke i 5-10 cm lange stykker. Kom dem i et ovnfast fad og drys godt med sukker over dem. Bag rabarberne i ovnen ved 200 grader til de er møre i ca. 15-20 min.(hold øje med dem, så de ikke bliver smattede). Tag dem ud og afkøl dem.

Rabarber dessert

Til sidst skal desserten samles, og der anrettes med en kugle rabarbersorbet, en kugle hvid chokolade mousse, ingefærmarengs (kan evt. knuses til store krummer), og der pyntes med bagte og syltede rabarber (kan udelades). Tilsidst drysses med rålakrids fra Johan Bülov. (Jeg havde kun alm. lakrids – det kan også bruges som nødløsning.) Opskriften rækker til min. 4 personer.Rabarber dessert 8

24 kommentarer

  • Jeg elsker kombinationen af mad og mode, og denne opskrift skal jeg snarest have lavet, for den ser da bare SÅ lækker ud. Del gerne flere!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    MEGET gerne madopskrifter blandet med indlæg om mode. Synes det er mindst lige så inspirerende med nye opskrifter – specielt når de er ledsaget af flotte billeder som her :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser super lækkert ud, elsker rabarber:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Hold nu OP hvor ser det lækkert ud!!!!!!! :-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uhhmmm… det ser fantastisk ud. Både maden og anretningen… (og sikke et kæmpe arbejde dette indlæg må have været – kudos!)

    Jeg er helt klart hooked på flere opskrifter.. og af de mere forsimplede slags, så man kan bryde sit hverdagsrepertorie af de samme 15-20 retter..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes ikke det bliver for rodet, jeg kan godt lide at der kommer sådan en opskrift engang imellem og så lægger du helt perfekt ud, jeg er nemlig ret vild med rabarber!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Det ser meget lækkert og flot ud og ligner billeder taget til en opskriftsbog!
    Det er fint med mad her og du præsenterer det så flot som var det mode.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Godkendt! Synes at den er god – og det er fedt med alle de billeder…for jeg kommer altid lidt i tvivl undervejs (skal det virkelig se sådan her ud?!?!).
    Men – hvor mange personer er der til? Nok fordi at jeg ikke sådan lige laver noget med 2dl sukker i, men OK – hvis det er til 4 pers, kan jeg måske “overtales” (og måske bruge lidt sukrin eller vaniljepulver…det kan jeg så rode med, så længe du bare stikker mig din opskrift!).
    Kom bare an med flere…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha ja det kender jeg godt :) Det er til min. 4 – men mener der blev rigeligt. Den er også ret sød, så du kan nok sagtens justere ned på sukkeret, hvis du ikke er vandt til det er helt så sødt eller bruge sukrin el.lign.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stiiine

    Det er jo næsten lige så lækkert, som dine altid skønne outfits – så ja, kom du gerne med flere af den slags indlæg! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg synes det er fint med opskrifter en gang imellem. For en måned siden viste du et billede af nogle hindbærsnitter du havde tabt :)
    Anyway jeg har bagt hindbærsnitter siden. Fint med inspiration.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den ser virkelig flot ud! :) Synes det er hyggeligt med en madopskrift – det må du gerne gøre en gang i mellem :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er en bare mægtig fin og yndig den dessert – anretningen er virkelig fin.
    Elsker rabarber, både i is, langtidsbagte og syltede! Og selvom jeg er knap så stor fan af hvid chokolade, siger rygtet jo at de to ting skulle spiller perfekt sammen.

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er heller ikke kæmpe hvid chokofan, men fordi rabarberen er lidt syrlig og lakridsen lidt stærk, opvejer det lidt den tunge søde smag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninna

    FLERE OPSKRIFTER, tak! Shit, det ser lækkert ud. Jeg ville ikke have noget imod flere opskrifter herinde :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Memories //14