• ···

CFW AW12 DAY 1

Har været rundt til en del shows i dag, og nu er jeg lige hjemme at arbejde lidt, før jeg skal videre til åbningen af udstillingen Northern Women in Chanel!

Først var jeg et smut forbi CIFF trendshowet, da jeg alligvel havde et ærinde ude i Bella centeret.

Så var der Jewelscph på Nimb, hvor designeren bag Mai Manniche stod og så forårs-yndig ud i blå blonder. De fine smykker var både udstillet og blev vist frem på et danse/modeshow.

Derefter videre til Kopenhagen Fur på rådhuset (hvor pels aktivisterne som altid havde taget opstilling, og jeg prøvede at snige mig ubemærket forbi i min pels…ahem…). Kjolen til venstre var min absolutte favorit og så flot udført! Jeg mener den var fra en Eliana Dimitrakopoulou der studerer på London College of Fashion. Den pangfarvede dragt var et af de danske bidrag fra Morten Underbjerg der studerer på Royal College of Art i London.

Hos Stine Ladefoged var der de fine karakteristiske strik hun er kendt for, men også lidt fint print/mønster alt sammen i hvid, grå og sort samt lidt bordeaux, blå og syrlig gul.

Designduoen bag Spon Diogo vand Max Factors New Talent Award 2012 og show på rådhuset. Det var som altid en vildt flot kollektion og alt ser så gennemarbejdet og lækkert ud. Det jeg rigtigt godt kan lide ved Spon Diogo, er at de har deres egen genkedelige stil i kollektionen, men fornyr sig alligevel fra gang til gang, og så er kollektionen brugbart samtidig med at den er alt andet end “almindeligt”. Her er ikke noget med at designe et eller andet mærkeligt og ubrugeligt bare for at skille sig ud – men det er heldigvis ikke nødvendigt når man kan lave så fine sager! (Den kære Ole Henriksen sad da også og så imponeret ud på første række…)

 

(Photo: Styleintuition og CPH Fashion Week)

CFW part #1

I går aftes startede jeg med at se CPH Vision showet, der blev holdt i smukke omgivelser nede i Amaliehaven. Her var showet inddelt i forskellige temaer, og lagde ud med enkle, minimalistiske silhuetter i sort og hvid tilsat store spejlcirkler som enten hatte eller pynt på tøjet. Dernæst gik showet over i et orientalsk tema, med flotte orange og pink farver, samt store rishatte på hovederne. Til sidst endte det ud i et sort kinky tema med lak og læder og sorte net over modellernes ansigter og hænderne bundet på ryggen.

Straks Vision showet var færdigt, blev vi genet ned på kajen, hvor et skib kom sejlende med modellerne til Terminal 2’s show til tonerne af “Når en sailor går i land”. Det var så fint et indslag og modellerne så skønne ud i deres maritime påklædning, efterfølgende blev de til “turister” og gik med kamera, kort og hawaiikranse. Og til sidst gik den over i noget punk og bz’er med huer og stjålne cykler over armen.

Stine Ladefoged blev først færdig på Danmarks Designskole i 2009 og at hun allerede nu er at finde i den officielle showkalender må siges at være rigtig flot gået. Hendes speciale er strik, og det ses i let genkendelige detaljer på kjoler og toppe, hvor strikken snor sig om kroppen og fremhæver figuren. Der var også tunge brynjeagtige overdele, der dog nok egner sig bedst som showpieces, hvor imod kjolerne og toppene er mere brugbare. Farverne var sort, hvid, grå og en douce rustfarve. Og gæt hvem der var troppet op for at se showet… Bryan Boy himself!

Last night I went to the CPH Vision, Terminal 2 and Stine Ladefoged show. I’m sorry I don’t have time for a translation today but I’ll let the pictures speak…

Lækkerier

Jeg nåede slet ikke alle de pressedag, jeg gerne ville have været til – men et lille visit hos Mildh blev det da til. Her er et kig på pæne sager fra deres mærker, og så ønsker man at man kunne spole hurtigt frem til forår igen!

Fine silkesager fra Kokoon – kunne næsten ikke vælge hvad jeg skulle fotografere – det hele var pænt!

Rå og lækre smykker fra J. Dauphin! Og hvor vildt er det brede armbånd lige…

Strik fra Stine Ladefoged, brogues fra Lise Lindvig (mener jeg), extravagant gine i showroomet, kjole fra Graumann.

Lidt lækker sushi er aldrig helt af vejen…

Farver og mønstre hos LaLa Berlin – den stærke orange farve var blev også vist på en fantastisk kjole på hendes show, som jeg så i Berlin.

Flere fine mønstre og farver på det danske, økologiske undertøjsmærke Underprotection.

Pictures from the press day at Mildh… I found a lot of things to add to my spring wish list!