Solen og temperaturer der har sneget sig op omkring to cifre, er de første tegn på forår og med forår melder lysten til bare ben og nyt tøj sig hos de fleste. Desværre passer hvide arme og ben ikke så godt til de pastelfarver butikkerne bugner af, men så er det jo heldigt der er hjælp at hente i de mange selvbrunere på markedet (også uden at ende som Sidney/Gustav!) Jeg har testet nogle stykker af dem på egen krop, og anmeldt dem med S’er som jeg plejer. (Se tidligere test her)

L’oreal Sublime Bronze Self-Tanning Golden Mousse

Den eneste mousse i testen – ja faktisk den første selvbruner mousse jeg har prøvet. Men den overraskede rigtig positivt, for det første er det bare lidt lettere (og sviner mindre!) at påføre produktet selv i stedet for at spraye det på, i hvert fald hvis det er på de større flader som fx. ben. Moussen er vildt let at fordele og smelter hurtigt ind i huden og tørrer straks med en pæn gylden skinnende skær på huden, desuden dufter den friskt og behageligt.

Pris: 120 kr. (Moussen lanceres her i marts)

 

 

Ambre Solaire Tanning Spray Light:

Usynlig spray der ligger sig på huden nærmest som hårlak – og der bliver den liggende uden at trænge ind/tørre op. Den lugter desværre heller ikke specielt godt. Et plus er den meget fine mist der kommer ud af den – det kunne mange af de andre producenter lære noget af. Efter ca. 6-8 timer havde mine arme dog alligevel fået en pæn gylden kulør uden alt for mange streger (især taget i betragtning at jeg ikke rigtig kunne se, hvor jeg havde været uden guidefarve i den.)

Pris: 149 kr. (På tilbud til 59 kr. hos Selvbruner-shop.dk)

 

 

Sunspa Tan-in-a-can Body-Fitness:

På flasken står der, at den er anbefalet af Dennis Knudsen, og det højner jo ligesom forventningsniveauet… Den sprayer et rigtig fint tyndt lag ud, så man har helt styr på hvor meget der kommer på. Den farver ikke så meget som mange af de andre “Tan-cans”, men det er nu fint nok her, da man jo ikke altid ønsker, at ligne en der har været 14 dage på Tennerife, og ellers kan man jo gentage processen næste dag. Sunspa indeholder desuden ingen parabener. Den er meget tæt på at være den perfekte selvbruner og derfor får den også 6 S’er!

Pris: 249 kr. (På tilbud til 199 kr. hos Selvbruner-shop.dk)

 

 

Tan Can Bronze:

Denne selvbruner er den vildeste af dem alle, den bliver nærmest helt brunlilla når den kommer på. Man skal passe på, der ikke kommer for meget ud, så det løber, og man skal bakse med at tørre det væk for at undgå striber. Når det så er sagt, bliver man enormt brun af den, når overskudsfarven er vasket væk. Men man kan desværre godt se lidt “beskidt” ud af den, da den bruner så meget og den holder heller ikke så længe igen. Den må derfor nøjes med 3 S’er.

Pris: 279 kr.

 

 

That’so Sun Makeup:

En selvbruner, der er samme væske, som mange saloner spraytanner med dog i en lidt mildere udgave. Jeg er dog ikke så vild med den, da jeg synes den laver små “prikker” overalt på huden, når den sprayes på i stedet for at fordele sig jævnt, og jeg er derfor ikke så begejstret for den. Den indeholder anti-age ingredienser og er fri for parabener.

Pris: 220 kr.

 

 

 

Spring is here and so are all the new clothes in pretty pastel colors, but I think some of us might be a little to winter pale for pastels and therefore need a little help on the tan. So luckily there’s so many great self-tans out there that doesn’t make you all orange and streaky and I have tested some of them. The describtion is only in Danish but you can see from the ratings which one are my favourites.